Forstå tarmskylning

Hvad er tarmirrigation?

Tarmskylning eller irrigation af tarm har været brugt i mange hundrede år. I de senere år har den været mere populær som en løsning til håndtering af tarmsymptomer og afføringsproblemer. Irrigation af tarmen er også kendt som transanal irrigation (TAI) eller rektal irrigation (RI), men alt i alt handler det om tarmskylning.

Irrigation af tarm er ligetil. Det indebærer, at man blot indfører en lille mængde lunkent postevand i endetarmen gennem anus. Når man lader vandet løbe ud igen, tømmes tyktarmen meget effektivt: Både vand og afføring passerer gennem tarmen og i toilettet på samme måde som ved normal afføring.

Se, hvordan irrigation af tarmen fungerer

Se videoen om, hvordan tarmskylning hjemme fungerer, og hvordan man gør.
Lær mere om tarmskylning, og gør det selv i trygge omgivelser derhjemme.

Play Video
Aflastning af kronisk forstoppelse og fækal inkontinens

Brugen af tarmskylning har vist, at regelmæssig irrigation af tarmen kan være en effektiv løsning til at forebygge fækal inkontinens og forstoppelse. Behandlingen kan også forkorte den tid, man bruger på at prøve at tømme tyktarmen, hvilket fører til en forbedret livskvalitet og en bedre selvtillid. Derfor er tarmirrigation en effektiv behandling for dem, der har uregelmæssig afføring, og kan bidrage til at forbedre tarmfunktionen samt tarmens overordnede sundhed.

Gør-det-selv tarmskylning bør udføres regelmæssigt (normalt dagligt eller hver anden dag) for at forebygge fækal inkontinens og forstoppelse¹. Irrigation af tarmen er en pålidelig måde at få mere kontrol over tarmfunktionen – det er nemt, hurtigt, effektivt og hygiejnisk. På den måde kan du leve livet fuldt ud og uden bekymringer over afføringsproblemer.

Forskellen på irrigation af tarmen og konservative behandlingsmetoder

Den primære tilgang til at løse tarmproblemer indebærer konservative behandlingsmetoder, som tager tid. De konservative metoder til forbedring af tarmfunktion vil typisk være ændringer i kostvaner, væskeindtag, fysisk aktivitet og livsstilsvaner.

Den konservative tilgang til styring af tarmbevægelser kan også omfatte afføringsmidler eller medicin mod diarré samt bækkenbundsøvelser. Personer, der har neurogene tarmproblemer, kan også lære teknikker til manuel tømning af tarmen. Irrigation af tarmen er en behandling, der kan bruges sammen med de klassiske metoder eller alene, hvis de ønskede resultater ikke er opnået med de konservative behandlingsformer.

Ved gør det selv-tarmskylning indføres lunkent postevand ind i endetarmen, som resulterer i effektiv tømning af endetarmen og den nederste del af tyktarmen. Der er også mulighed for at for at nå højere op i tarmen for udtømning. Når man bruger konservative metoder, tømmes typisk kun den sidste del af endetarmen.

Billede A viser tarmen før irrigation. Billede B viser, hvordan tarmen ser ud, når den er tømt til den skarpe bøjning mellem den nedadgående tyktarm og den tværgående tyktarm ved irrigation af tarmen.

Derfor kan tarmskylning med lunkent vand tømme din tarm, så du ikke behøver at skylle igen i yderligere 24-48 timer².

Diagram A:
Tarmen før brug af tarmskylning

Diagram B:
Tarmen efter brug af tarmskylning

Reference: Christensen P et al. Scintigraphic assessment of retrograde colonic washout of faecal incontinence and constipation. DisColon Rectum 2003; 46:68-76

1 Reference: Christensens P, Colonic irrigation for disordered defecation, Doctoral thesis Aarhus University, 2009 

2 Reference: Shandling B & Gilmour RF 1987

Anbefalede artikler
Tarmskylningsprodukter

Vi mener at alle fortjener retten til den tarmskylningsløsning, der passer perfekt ind i deres liv.

Hvem vi er

Qufora er et medicinsk udstyrsfirma, der arbejder for at gøre det muligt for mennesker med kroniske tarmsygdomme at leve et bedre liv.

Imagine the possibilities

Vi præsenterer Qufora IrriSedo Flow, der er et nyt system til tarmirrigation med en innovativ måde at styre vandgennemstrømningen på.